Tårnets fremtid

Hermed blev Gårslev Transformertårn nummer 10 sat i drift i januar 1945. Herefter var den i drift indtil 2019, hvor den blev erstattet af en ny moderne transformator, som nu står placeret lige ved siden af tårnet. Tårnet havde dermed udtjent sit oprindelige formål, og tårnets daværende ejer Ewii/TreFor havde herefter ikke længere nogen anvendelse af tårnet, hvorfor de ønskede, at rive det ned.

Imidlertid tilbød Peder Hummelmose, på hvis jord tårnet står, at købe tårnet af Ewii/Trefor, under forudsætning af, at der blev stiftet en forening som ville overtage tårnet til meningsfyldte kulturelle og historiske formål.

Nøglen til Transformertårnet overdrages af en repræsentant fra EWII (forrest til højre) til Peder Hummelmose (forrest til venstre), som straks videregav nøglen til bestyrelsen for Transformertårnet (bagerst Finn Vilstrup og Maria Kramme). Foto: Gårslev Lokalråd

Heldigvis var der er kreds af borgere som havde visioner for tårnets fremtid, og som havde lyst til at skabe nyt liv i og omkring tårnet. I December 2020 blev foreningen "Gårslev Transformertårn" stiftet. Foreningens formål, at at udnytte tårnets særegne snævre og høje rum til kunst og kulturelle formål. Ydermere ønsker man, at fortælle den tidlige historie om elektrificeringen af lokalområdet.

Om sidens indhold