Gimle - ferielejren

Ferielejren Gimle blev opført i 1948 af Sct. Georgs Gilderne i Vejle, som ferielejr for dårligt stillede børn.

Foto fra Børkop Lokalarkiv
Foto fra Børkop Lokalarkiv

Inden Gimle blev bygget havde Gilderne allerede år inden sendt børn på lejr i Mørkholt. F.eks. i 1943 sendte Gilderne 24 børn til V.A.G.'s lejr ved Mørkholt. I 1944 sendte man 46 drenge i 10 dage til Mørkholt. Gilde-brødrene og deres koner stod for at passe lejren, hvor udgifterne beløb sig til 1.660 kr.

I 1945 enedes man om at købe en grund ved Hvidbjerg for 18.000 kr. Finansieringen sket bl.a. ved, at man tegnede aktier à 100kr. I øvrigt sendte man denne sommer 2 hold à 25 drenge til Mørkholt Hage.

Gilderne afholdt i 1946 en forårsfest, og i den anledning fik man overrakt en håndskåret navneplade til "Gimle". Så nu havde man en grund og et navneskilt.

I 1948 var der så grundstensnedlæggelse på Gimle. Der nedmuredes et dokument samt mønter. Stiftamtmanden´s repræsentant murede den første sten, borgmester Willy Sørensen den anden, fabrikant V. Christiansen fra De Danske Bomuldspinderier den tredje og endelig gildemester Black den fjerde sten.

Gimle-grunden og placeringen af den H-formede bygning. Foto: Vejle Stadsarkiv
Gimle-grunden og placeringen af den H-formede bygning. Foto: Vejle Stadsarkiv

D. 28. april 1948 var der så indvielse af Gimle. Bl.a. borgmester Willy Sørensen holdt tale, hvor han indrømmede, at ingen oprindeligt havde troet, at Gilderne kunne klare denne opgave da de startede den.

Fra De Danske Bomuldspinderier's side lod man sin begejstring give udslag i, at det lån på 20.000 kr, som gildet havde modtaget fra spinderierne, fra da af kunne betragtes som en gave. Blandt andre gaver kan nævnes, at Kolding-gildet overrakte en klokke fra en sænket tysk undervandsbåd.

Gimle havde også ansøgt Gårslev Sogneråd om skattefrihed, hvilket sognerådet ikke havde tøvet et sekund med at efterkomme.

Udgifterne med opførelsen af Gimle lejren beløb sig til:

Grund: 18.159 kr

Bygninger: 70.506 kr

Inventar: 8.313 kr

Altså ialt 96.978 kr

Gimle set fra øst (vandsiden). Foto: Vejle Stadsarkiv
Gimle set fra øst (vandsiden). Foto: Vejle Stadsarkiv

Huset var malet med stærke røde farver og tækket med strå, på 206 m2 og formet som et stort H. I mellembygningen var der spisesal også kaldet pejsestuen. I den ene fløj var der sovesal til 42 personer. I den anden fløj var der soverum og opholdsrum for ledere samt køkken. Fra køkkenet var der adgang til kælderen med vitualierum og øvrige depotrum, herunder til bagage og cykler. 

Afvikling af ferielejren