Vægmalerierne
De 3 gavlmalerier i den store sal er malet af den farende svend og kunstmaler P. Otto. Derfor er historien om malerierne ligeså meget en historie om P. Otto.
Historien om gavlmalerierne og P. Otto starter da sognerådsformand Reinholdt Mikkelsen mødte P. Otto i Skørping i Nordjylland. Historien er her gengivet efter samtale med Reinholdt's søn, Ejgil Mikkelsen.
Sidst i 50'erne var Reinholdt Mikkelsen på besøg i Skjørping, og mødte der P. Otto som udstillede nogle af sine malerier. Reinholdt blev så begejstret for malerierne, at han bad P. Otto om at male nogle for ham. I samme periode var man igang med færdiggørelsen af udvidelsen af Sognegården. Her præsenterede Thomas Dalsgård idéen med, at der skulle være et maleri på endevæggen. Reinholdt foreslår, at man tager kontakt til P. Otto, som synes det er en glimrende idé. For P. Otto er det også en anledning til at komme tættere på sin hjemegn, da han oprindeligt kom fra Grejsdalen.
Otto gik igang med maleriet, som altså endte med at være opdelt i et hovedmaleri og to sidemalerier. Der var mange idéer til motiverne, men P. Otto malede det han havde besluttet sig for. Vægmalerierne skulle males samtidigt med, at der var håndværkere i Sognegården, men det kunne P. Otto ikke håndtere. Han kunne kun male når han var alene, så det meste blev malet sidst på dagen. Det betød, at afslutningen på opgaven kom voldsomt under tidspres, idet malerierne skulle være færdig til det første arrangement i den renoverede Sognegård, som var Brugsens generalforsamling i 1961.
Herefter var P. Otto en kendt person i Gårslev Sogn. Efterfølgende kom P. Otto hver sommer på besøg i Gårslev Sogn frem til sin død i 1973. Han tilbød sin malerkunst til lokalbefolkningen, som han solgte sine malerier til. Hans værker hænger stadigt i flere hjem i Gårslev Sogn.
Otto havde bl.a, den holdning, at han aldrig malede dyr. Ejgil Mikkelsen beretter, at der ham bekendt kun findes ét maleri fra P. Otto, som indeholder et dyr. Det var et maleri som han lavede til Reinholdt Mikkelsens kone, malet ud fra et postkort. Det forestiller et skovparti med rådyr.
Otto døde i 1973, og ligger begravet i Skjørping.