Vievandskar, krucifiks og Fregatten Jylland
På vej ind i kirken ser vi i døråbningens venstre side en sten med kors i rundbuefelt, måske rest af et vievandskar fra katolsk tid.
Lige over for fanges øjnene af det store krucifiks, hvis 4 latinske bogstaver øverst, INRI, forkynder hvad det drejer sig om herinde: Jesus fra Nazaret Rex (konge) Jødernes. Kirkens altertavle afsluttes foroven med et lignende krucifiks. Dermed er retningen og orienteringen herinde givet: Mod øst, koret og alteret.
I samme retning peger skibet midt i kirken, en model af Fregatten Jylland, fra 1955. - Men lad os begynde nederst i kirken, ved orglet