Forlængelse mod vest og tårn

Omkring 1300 blev kirken forlænget mod vest. Man anvendte dels kvadre og dels munkesten. De meget tykke mure kan tyde på, at forlængelsen skulle være underbygning til et tårn. Tilbygningen fik i det indre en muret hvælvning med gotisk spidsbue ind mod det gamle skib. Også koret blev på denne tid overhvælvet.

Endnu en gang, vel i 1400-tallet, blev kirken forlænget mod vest, denne gang med det kraftige tårn af røde munkesten. Det fik også hvælvet underrum med spidsbue ind mod skibet, og dette udgør således en naturlig del af kirkerummet. Tårnet har smukke kamtakkede blændingsgavle mod øst og vest. Et trappehus med vindeltrappe blev i 1800-tallet opført på tårnets sydside.