En anekdote - Opvarmning af kirken

Denne anekdote er fortalt af Richard Jørgensen (født i 1936). I 1932 blev Richard's far, Rasmus Andreas Jørgensen, graver ved Gårslev Kirke. En stilling han havde i næsten 30 år. Rasmus var gift med Johanne Marie Jørgensen og de havde 4 børn. Familien boede på gården på Skolegade 8 i Gårslev.

Rasmus var en mand med mange arbejdsopgaver. Han skulle passe gården og dens dyr. Desuden var han og hustruen Johanne værtspar på Gårslev Sognegård, sammen med familien Mikkelsen. Og ja, så var han graver.

Én af graverens opgaver var at varme kirken op til søndagsgudstjenester. Men efter en lang dag på gården samt opgaver på kirkegården, efterfulgt af en lang aften på Sognegården, ja så kunne Rasmus godt bruge lidt hjælp. Så nogle gange måtte en af sønnerne stå for opvarmningen af kirken. Richard havde som helt lille dreng flere gange været med sin far i kirken for at varme den op. Men fra omkring en alder på bare 14 år, ja så måtte Richard nogle gange selv stå for denne tjans.

Så Richard måtte ved midnatstide natten til søndag gå gennem mørke Gårslev og op til kirken. Når han kom ind på kirkegården, skulle han ned i den ene ende hvor der var brændsel som skulle læsses på en trillebør. Han kørte så brændslet ind i kirken hvor der stod en stor kakkelovn. Så skulle der fyres godt op, så der kunne komme varme i det store kirkerum. Men det var ikke nok med en enkelt optænding, så ved 4-tiden skulle der igen fyldes brændsel på, så kirken var lun til søndagsgudstjenesten. En hård tjans for en lille dreng midt om natten.

Adspurgt om det ikke var en uhyggelig opgave at skulle op i kirken midt om natten, svarer Richard. "Joh, men vi kendte jo ikke til andet".

Men uhyggen slutter ikke her. Ofte oplevede Richard, at når han kom op i kirken, så var den ikke tom! Der sad en dame klædt helt i sort på en af bænkerækkerne. Hun sad helt stille, hun sagde ikke noget, og gjorde heller ikke noget. Det vides ikke hvorfor hun sad der, men der spekuleres i, at hun kom for at få varmen.