Skabelsen af stien

Skovområdet som Ellestien går igennem, er ejet af Naturstyrelsen, som har indgået en samarbejdsaftale med Vejle Kommune om driften af arealet. Gårslev Lokalråd har søgt Vejle Kommune om tilladelse til at oprette en vandresti, hvilket Vejle Kommune efterfølgende i oktober 2021 gav tilladelse til.

Ellestien er efterfølgende blevet klargjort af frivillige kræfter, Grundejerforeningen for Hvidbjerg, Høll og Mørkholt samt Gårslev Lokalråd.

De frivillige, som afmærkede stien. Foto: Gårslev Lokalråd
De frivillige, som afmærkede stien. Foto: Gårslev Lokalråd

Ellestien krydser også en beskyttet mose. Her er tale om en ellesump, som har givet anledning til navngivningen af stien.

Indvielse af Ellestien