Indvielse af Ellestien

Gårslev Lokalråd afholdte et arrangement torsdag d. 18. august 2022 i byfest-ugen, hvor Ellestien officielt blev indviet. Det skete  sammen med 50 fremmødte, som var med til at gøre det til en festlig dag. Indvielsen blev fejret med et glas mousserende vin og et stykke kransekage.

Foto collage. Foto: Gårslev Lokalråd
Foto collage. Foto: Gårslev Lokalråd

Lokalrådsformand Henrik Juhl Kristensen bød velkommen og takkede Naturstyrelsen, medarbejdere i Vejle Kommune samt de mange lokale frivillige , der havde hjulpet med Ellestiens etablering.

Efterfølgende fortalte Søren Steensen om Gårslev Lokalråds arbejde med historiefortælling, som via QR koder giver adgang til historier der hvor de har udspillet sig. Ellestien er en af de lokationer som er udstyret med en QR kode.

Herefter holdt formand for Vejle Kommunes Tekniske Udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen, en tale, hvor hun takkede lokalområdet for deres indsats for etablering af Ellestien. Herefter klippede hun den røde snor til Ellestien, hvorefter de fremmødte kunne aflæse QR koden, og dermed få historien om Ellestien på deres mobiltelefon inden de begav sig ud på stien.

Historie